onsdag den 26. juni 2013

Missionen er startet

Jeg har lovet at være madmor på mine døtres spejderlejr. Hvilken fantastisk lejlighed til at lære en masse børn om sund mad og hvor maden kommer fra. 

Spejder er sund fritid - derfor bør de også have sund mad
Det giver bare så god mening at lave sund mad på en spejderlejr. Børnene er ude hele dagen og bruger deres krop og hoved til en masse spændende aktiviteter - så skal de da også have noget ordentlig i maverne, der giver energi. 
Jeg har tænkt mig, at al maden skal være dyrevelfærdsmæssigt rigtigt. Grønsager mv helst lokale og allerhelst økologiske? Men kan man overhoved det med det budget, som jeg har?
Det handler måske om at strække kødet, at tænke kreativt og forhåbentlig få en mange til at hjælpe mig med gode ideer og materialer.

Jeg har en masse planlægning foran mig: 
- jeg skal have lavet en madplan
- jeg skal finde leverandører - gerne i nærområdet
- Jeg skal have fundet ideer til ting, vi kan finde i naturen og bruge i maden
Når vi kommer tættere på lejren, skal jeg have lavet en arbejdsplan, så jeg kan planlægge, hvad børn og spejderledere kan blive involveret i.

Det bliver spændende og udfordrende.

Fakta om spejderlejren:
Det er KFUM 3. Lyngby spejderne, der skal på lejr fra søndag den 4. August til fredag den 9. August. Lejren er for både bævere (0. + 1. Klasse), ulve (2.-3. Klasse) og juniorer (4.-5. Klasse). Lige nu regner vi med 50 børn og 20 ledere.