Sund fornuft - og nye indtryk

Målet for maden på spejderlejren må være, at børnene bliver mætte og får masser af energi til de mange aktiviteter. Derfor skal menuen jo være sammensat, så den består af ting, de kan lide. Men dermed ikke sagt, at menuen bliver sammensat som en sulten bæver eller ulv ville have valgt det.
Det må dog for alt i verden ikke gå hen og blive en ideologisk kamp mellem økologiske bønner og  pålægschokolade.
Jeg kan huske, da mine børn gik i børnehave, at der var de her forfærdelige forældre-diskussioner, hvor nogle forældre ikke ville have, at der blev uddelt kage eller slik til fødselsdage, men at alt skulle være frugt og grovkorn. At nogle af dem så havde svært ved at leve op til egne principper, når ulvetimen var indtruffet, og der skulle handles ind i Netto. Det er jo så en anden sag.
Jeg mener, at alting bør gives med måde. Også sukker og livretter. Herhjemme har vi en regel om, at man skal smage på nye ting. Og børn har godt af at blive udfordret og smagsmæssigt. Det giver nye oplevelser. Og fra mine børns børnehave, hvor der var fælles frokost, så ved jeg, at det at spise nye ting sammen med andre børn, giver dem mod til at smage og lære nye retter at kende.
Så på spejderlejren må det gerne være sundt indimellem, usundt nogle gange og anderledes lejlighedsvist. Og så skal der være en masse kendt godt mad.

Chokoladepålægget røg ud
Jeg har fået indkøbslisten fra sidste sommerlejr, og en af de punkter, som jeg har streget på den, er pålægschokolade til morgenmad. Morgenmaden består først af en god bund af havregrød, cornflakes eller havregryn. Der er tradition for kanelsukker på havregrøden, og at man må tage et par skefulde sukker på cornflakesne, og det skal de naturligvis have lov til. Derefter vil der komme friskbagt franskbrød, og så kan de få smør, ost og syltetøj. Jeg håber, at vi kan finde et sted, hvor vi kan få friske bær og selv lave syltetøjet bare ved at koge bær med sukker.
Men der kommer ikke chokolade eller sukkermadder. Det fantastiske på en lejr er, at børn, der ellers kan være meget kræsne hjemme, hurtigt lærer, at reglerne er anderledes, når man er et barn blandt 35. Her er der ingen curlingforældre til at smøre favoritmaden, fordi man ikke tror, at man kan lide det, der bliver serveret. Når det er sagt, så vil jeg gerne love evt. bekymrede forældre, at ingen børn kommer til at gå sultne i seng.

Bakedbeans
Det er nu ikke kun mig, der finder på at udfordre smagsløgene. Jonas, leder for juniorne, har ønsket, at de skal have baked beans og bacon til morgenmad den ene dag. Jeg er ikke sikker på, hvor stor succes, det vil blive hos juniorne, men så må vi bruge lidt tricks for at få dem til at smage.
Det lette vil naturligvis være bare at købe 6 dåser bakedbeans, som de kan varme (juniorne skal selv lave deres mad). Men jeg har fundet en opskrift, som jeg synes lyder nem og lækker, og så kan køkkenet selv lave bagte bønner  om torsdagen, hvor alle andre er på tur.
Jeg vil også købe to dåser af Heinz bakedbeans. Og så kan de lave en lille smagekonkurrence. Det vil få alle til at smage og tænke over smagen.

Opskriften lyder (til 10 personer):

• 500 gram tørrede kidney bønner
• 4 spsk dijonsennep (det har vi i forvejen med)
• 1 dl mørk sirup (det har vi med til pandekager)
• 1 dl mørk farin 
• 2 knsp stødt nellike
• 250 gram bacon (det er udover den bacon, som de skal have til bakedbeans)
• 1 stort løg (eller 2 små)
• 6 dl kogende vand + evt. yderligere 2 dl.

Bønner udblødes i vand 10 - 12 timer. Løg hakkes fint, og bacon skæres i tern. 
Farin, sirup, st.nelike og sennep blandes med kogende vand. 
Halvdelen af baconen kommes i et ildfast fad med låg.  Halvdelen af de udblødte bønner overpå.
Så det hakkede løg. Så den sidste halvdel af de udblødte bønner. Og til sidst resten af baconen.
6 dl væske hældes ud over. Låget lægges på. Og det skal stå på 125 grader i 8 timer. Evt. med et par ekstra dl. vand efter nogle timer. Smages til med salt, røres og trække ca. 1 dag. 

Det er jo ikke fordi, at det kræver så meget at lave bakedbeans selv. Det er mere et projekt, der skal køre over 1½ døgn, hvor det for det meste passer sig selv. Men det bliver lidt sjovt at prøve - og så håber jeg bare, at denne opskrift, som jeg har fundet, slår Heinz' i smagekonkurrencen.  




 

Kylling er godt

Kylling er godt. Det kan de fleste børn lide.

Men økologiske kyllinger er dyre, og mig bekendt så kan man ikke få andre udegående kyllinger i supermarkederne. Kylling er blevet billig mad - for billig mad. Helt ned til 20 kr. på tilbud for en kylling. Når man så tager højde for, at den skal have mad i de kun 30 dage, den får lov at leve. Ham, der har udruget kyllingen, skal have penge for dem. Den skal transporteres og slagtes - og supermarkedet skal tjene på kyllingen. Så er det indlysende, at der ikke er mange øre tilbage til at tænke på dyrevelfærd.

De almindelige kyllinger lever nogle rædselsfulde liv i store haller, med store problemer med svidninger på benene, fordi de vader i deres egen afføring, og de vokser så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem. Efter at jeg har læst og set billeder af forholdene på danske kyllinger, kan jeg aldrig få mig selv til at købe eller spise de kyllinger.

Så det har været lidt af en udfordring, hvordan jeg skulle få råd til kylling i budgettet for spejderlejren, og samtidig imødekomme børnenes smag og ledernes ønske. Vi skal bruge kylling til kylling i karry, til nachos med kylling, til pittabrød med kylling og muligvis til kyllingesalat i sandwich på udflugtsdagen.

Mine kære kolleger har i den sidste måneds tid været lidt indlagt til at høre på mine sommerlejr-planer, og det var en af dem, der gjorde mig opmærksom på Hanegals produkter. Hanegal laver en genial 'kyllinge' ret. Det er faktisk ikke kylling, men brysterne for aflagte økologiske høns, der lægger æg. Godt tænkt, at disse økologiske høns ikke bare bliver kværnet til minkfoder, som deres burhøns-kolleger, men at man rent faktisk udnytter det gode kød på hønen. Da hønsekød er lidt sejere end kyllingekød, så bliver de let marineret.

Vi prøvetestede kødet herhjemme - og det smagte fantastisk. Faktisk næsten endnu bedre end kyllingekød i pittabrødene, da marinaden gør kødet lidt saftigere. Så nu er der bestilt masser af kyllinge/hønsekød til lejren. 

Menuen er ved at være klar

Jeg er ved at være på plads med menu-planen for spejderlejren. Det er lidt af et puslespil, for der er mange hensyn, der skal tages med. De store skal på hike i 2 dage og have mad med ud. Alle mand skal på hike tirsdag, og det er fast tradition, at så skal de have burgere, når de kommer hjem. Der er en omvendt dag, hvor de starter morgenen med aftensmad, så den skal være noget, man kan forberede i forvejen og bare varme, så madholdet ikke skal stå i køkkenet kl. 4 om morgenen den dag. Så er der udflugter, og den store finale fredag, hvor forældrene kommer og henter deres beskidte, trætte og forhåbentlig superglade børn hjem.

Jonas, der er spejderleder for juniorne, har afleveret en hel ønskeliste til, hvad juniorne skal spise. De er så store, at de skal ligge i en teltlejr lidt væk fra hytten, og de skal lave deres eget mad. Ideen er, at de kommer ned til køkkenet og henter en kasse med ingredienserne. Jonas kan godt lide paprika og bacon. Hvilket hans menu-ønsker bærer præg af: ungarnsk paprikagryde og bacon & beans den ene dag til morgensmad.

Ellers skal menuen jo både være noget der er relativt overskueligt at lave, de fleste børn kan lide og som er rimeligt sundt. Jeg har fundet et godt inspirationssted, nemlig Fødevarestyrelse, der har lavet en hjemmeside, der hedder madkassen.dk. Der ligger rigtig mange gode opskrifter både til snacks og mellemmåltider, og til store portioner ved klassefester, institutioner - og spejderlejre. Spejderopskrifterne er samlet ind via en konkurrence på Det Danske Spejderkorps landslejr i 2004. En fantastisk god ide, der sætter fokus på god mad til spejderne.

For selvfølgelig skal de have pastasovs og burgere, men der skal da også være noget lidt mere spændende. De må meget gerne komme hjem og have smagt noget nyt, for det er også en del af sommerferieoplevelsen.

Så skal der regnes.....
En ting er at lave menuplanen, noget andet er at lave den tilhørende indkøbsliste. Kunsten at begrænse antallet af ingredienser og samtidig lave godtog helt lidt anderledes mad. Det har betydet,mat jeg har haft godt gang i regnemaskisnen. En ting er at beregne indkøb til en husholdning med 5 personer, hvor jeg nogenlunde har fornemmelsen af mængden af mad hver spiser, noget andet er at gange op til 50. Let nok - det er bare at gange med 10 - eller er det? De 50 er alt fra små 1.klasse piger til et klippestore spejderledere, der nok kan sætte nogle portioner mad til livs, når først de går i gang.